Hvordan er disse urli fremstillet?

Indiske kunsthåndværkere  har været mestre i at forme metaller og legeringer i tusindvis af år. Arkæologiske fund går tilbage til 2-3000 år før Kristus fødsel. Allerede der beviste inderne at de havde stort kendskab til metaller og deres bearbejdning. Disse kunstgenstande blev fremstillet ved metoden cire perdue,(kan oversættes til  "den tabte voks"). Denne metode anvendes stadig  i Sydindien, hvor man bruger metoden til små og store kunstgenstande.

Ved cire perdue laver man en lermodel ved større genstande, såsom urli. Når lermodellen er som den skal være, påføres den et lag  fint pulver for at gøre den glat. Derefter lægges voks på lermodellen i den tykkelse man ønsker genstanden skal have. Vokslaget rettes til og der foretages den sidste ornamentering. Derefter laves en form af ler henover genstanden, som kan forstærkes med stokke eller metalstivere. Formen har et eller flere huller, som bruges til at hælde den flydende voks ud  og hælde den flydende bronze ind .

Formen opvarmes grundigt og voksen hældes ud. Derefter hældes den opvarmede bronze, som er en legering af kobber og tin (ca. i forholdet 80:20) forsigtigt ned i formen, således at luften kan komme ud. Når der ikke kan hældes mere bronze i, skal støbeformen afkøles i op til et par dage. Derefter brækkes støbeformen itu og til sidst knuses den oprindelige lerform. Derefter finpudses karret.

Det vil sige at hver  enkelt urli er lavet efter sin helt egen form, vokset og støbt . Så der er ikke 2 urli der er ens.

Da der er noget helligt forbundet med disse kar, er der yderligere tilsat 3 mineraler, guld, sølv og lidt bly, som sammen med kobber og tin udgør en hellig blanding.

Mange indere er bevidste om at de gamle urlier er smukke og de anvender dem til dekorationsformål f.eks. på hoteller. Men der bliver også produceret mange nye urlier i dag, som er mindre. De er støbt efter den samme form i messing og uden nogen udsmykning, så  kvaliteten og skønheden kan slet ikke sammenlignes med de gamle kar. Men hvad der er nyt er godt, og det kan sælges til de lokale indere.

Februar 2006lidthistorie1.jpg (28351 byte)

En form af urlien drejes i ler

 

 

lidthistorie2.jpg (24626 byte)
En pulverblanding påføres og der efter et vokslag , som vil blive til den støbte genstand
 
 
 
lidthistorie3.jpg (21878 byte)
Den overskydende voks drejes af formen.